Om mig

Min energirejsning startede i januar 2005, i forbindelse med en session hos en lokal vejleder. der arbejder med åndedrætsterapi og bevidsthedsudvidende stoffer. Her kom jeg i kontakt med min kundalinienergi, som rejste sig fra bunden af rygsøjlen. Jeg havde ingen viden om hvad der skete, andet end at jeg fik et massivt angstanfald og en efterfølgende hjerteåbning. De efterfølgende år brugte jeg på at finde mig selv på ny og de første to år var særligt krævende.

Det første halve år var præget af en fornemmelse af overlevelse, med to besøg til psykiatrisk akutmodtagelse – uden indlæggelse – men med en følelse af afmagt og totalt kontroltab.

Min afgørende støtte fik jeg fra familie venner og alternative behandlere/vejledere. Derudover blev det essentielt for mig at skabe en struktureret hverdag, med varm tung mad, et fysisk tungt arbejde, beroligende film og gåture. Det er dog helt individuelt, hvad der fungerer.

Min baggrund

Jeg hedder Finn og er uddannet sygeplejerske, med mangeårigt arbejde i psykiatrien. I tyverne begyndte jeg på min egen selvudvikling og har deltaget på mange former for kurser, indenfor bevægelse, åndedræt, samtaleterapi, med videre.